Søg
0

2 elever til XL-BYG Knud Larsen | Hvidovre

Kan du gøre en god handel og sikre, at vores kunder altid får den bedste oplevelse?

Så kan vi give dig en god og fremtidssikret uddannelse!

 

DETAILELEV

Du bliver elev i vores byggemarked, hvor du vil lære alt om salg inden for have, maling, belysning, værktøj, beklædning m.m. til vores private kunder. Vi kan love dig, at du vil få ansvar for dine egne vareområder i løbet af uddannelsen.

Det lærer du?

  • Salg og service til mange forskellige kunder
  • Salgets faser og kundebetjening
  • Behandling af kundeanalyser
  • Salgsmål og salgsstyring
  • Varebestilling og –modtagelse
  • Opbygge salgsudstillinger og markedsføring
  • Indgående kendskab til produkterne og deres anvendelsesmuligheder

 

HANDELSELEV

Du bliver elev i trælastekspeditionen, hvor det primært er håndværkere som handler. Du vil gennem uddannelsen få viden om produkter og løsninger til byggeri. Du får ansvar i takt med, at du bliver dygtigere. Således får du med tiden dine egne kunder.  

Det lærer du?

  • Salg til håndværkskunder
  • Beregning af tilbud 
  • Markedsføring til professionelle
  • Indkøb og forhandling
  • Opfølgning på tilbud og eksekvering
  • Produktkendskab inden for byggematerialer

Du kan læse meget mere om elevuddannelsen hos XL-BYG på elev.xl-byg.dk. Her kan du få mere at vide om adgangskrav, skoleophold, samt møde vores elever, der svarer på spørgsmål. Eller følg dem i hverdagen på Facebook "XL-BYG ELEV"

Du vil blive tilbudt at deltage på XL-BYG Elevdag og en studietur til udlandet. Har du potentiale vil vi tilbyde, at du tager et akademifag under din elevuddannelse. Herefter kan du læse videre sammen med øvrige XL-BYG medarbejdere og færdiggør en akademiuddannelse med speciale i Retail.

Har du spørgsmål så kontakt gerne:

Detailelev: Lars Nielsen på tlf.: 3639 8244

Handelselev: Ole Henriksen på tlf. 3639 8209

Du ansøger vores stilling via linket:

ANSØG HER

Forventet uddannelsesstart efter aftale.

Arbejdsstedet er: XL-BYG Knud-Larsen Byggecenter, Gammel Køge Landevej 515, 2650 Hvidovre

XL-BYG Knud Larsen er en familieejet virksomhed, med mere end 50 års erfaring i at give både private, og professionelle den optimale hjælp, til netop deres byggeprojekter. Virksomheden beskæftiger i dag mere end 120 medarbejdere, fordelt på 2 lokaliteter i Hvidovre. XL-BYG Knud Larsen Byggecenter på gammel køge landevej, er et moderne byggecenter & trælast, som er indrettet til at opfylde såvel den private som håndværkerens behov. God beliggenhed, erfarne og servicemindede medarbejdere, samt en effektiv logistik, sikrer at netop vores kunder får et forspring i hverdagen.       

 


Ansøgningsfrist:
24.07.2019
Kontaktperson:
Ole Henriksen
Område:
Sjælland/Øer
Kontaktperson tlf:
3639 8209